Projekt Ung i Sjælør og Sydhavnen

I det her indlæg, vil jeg fortælle lidt om mit hjertebarn i min tid som GEÅ på CPH, nemlig Ung i Sjælør og Sydhavnen. Men jeg fortælle mest om de mange lærerige processer jeg har været igennem, og hvad de har indeholdt af udfordringer.

Da jeg startede som Giv-et-år spejder i stillingen CPH og Projekt, havde jeg fået af vide, at det var en god ide, at have nogle idéer til, hvilken slags projekt jeg gerne ville lave.

Så gik jeg ellers i tankeboksen og efter lidt tid fik jeg mig sporet ind på, at jeg ville arbejde med - nemlig med udsatte unge. Men herefter kom der hurtigt en masse spørgsmål på banen. Hvem er udsatte unge? Hvor er de? Hvordan finder man dem? Hvad skal jeg med dem?

Utroligt nok kom svarene lidt af sig selv, og lidt hen af vejen. Jeg fandt hurtigt ud af at KFUM-Spejdernes administrationskontor ligger i en af de fattigste og udsatte områder i København. Så på den måde var det, det helt rette område og det blev nemt at finde målgruppen.

På Spejdercenteret modtager vi en hel masse foreningsnyt, og i den forbindelse, fandt jeg også ud af, at der er mange foreninger her på Sydhavnen, men der var ingen, som rigtig tilbød noget for unge i alderen 13-17 år, som var min primære målgruppe.

 Go card fra projektet udviklet i samarbejde med grafiker

Herefter opstøvede jeg samtlige foreninger, og interessenter på Sydhavnen som jeg tænkte ville være nyttige for projektet, og spurgte og de ville samarbejde. Her må jeg blot sige, at Sydhavnen er et fantastisk sted, hvor man bliver taget i mod med åbne arme. Det betød også, at jeg var rundt til møder, for at finde ud af, hvordan de forskellige ville bidrage.

Projektet begyndte stille og roligt at tage form, og jeg tog udgangspunkt i det jeg vidste. For hvis der var en ting jeg vidste så var det, at foreningslivet, og dermed også KFUM-Spejderne altid tilbyder et stort og solidt fællesskab. Et fællesskab, der byder på mange vigtige ting; venskaber for livet, personlige udfordringer og rollemodeller. Tre vigtige ting, som man ikke kan opleve andre steder end i foreningslivet.

Derfor var det også mit mål at introducere disse unge til forskellige foreninger, i håb om, at de ville få øjnene op for dette unikke fællesskab.

Mit næste skridt herefter var at søge penge hos forskellige fonde, da projektet skulle finasieres. Derfor var det efterhånden også vigtigt med en projektbeskrivelse, for at få defineret det præcise formål med projektet, og derved også kunne lave en fondsansøgning.

Alt dette er aldrig noget jeg har gjort før, men ugentlige vejledninger med Morten, der mildest talt er ekspert i dette område hjalp mig igennem. Han gav mig vejledning i, hvordan man skriver projektbeskrivelser og fondsansøgninger, hvordan man skal strukturer sig, når man pludselig får mange bolde i luften. Endelig guidede han mig i, hvilken vej man skulle vælge, hvis projektet ikke gik helt efter planen – hvilket det jo helt aldrig gør.

Det Morten især er god til, er nemlig at sørge får, at man får tilpas meget vejledning, således man får de redskaber, der skal til for at føre projektet ud i livet, og man derfor også selv får hundrede procent ejerskab over projektet, og derved ikke bare føler, at det er noget en anden har lavet for én.

Billede fra promovering af det første arrangement med livsbanen

Efter lidt tid var jeg så heldig, at Det Kriminal Præventive Råd ønskede at finansiere mit projekt, og så var det for alvor at komme i arbejdstøjet. Jeg samlede de forskellige foreninger, der havde sagt ja tak til samarbejdet. Det var super nervepirrende at være den yngste, og næsten mest erfarne, og stå der og lede de andre. Have ordet, og sælge min idé, hvad jeg forventede deres roller ville være, og høre, hvad de også helt præcis gerne ville bidrage med. Men de var alle så søde, vi havde et godt møde, og var nu klar til at få datoerne på plads, og sætte gang i aktiviteterne. 

Der var dog et sidste men helt vildt vigtigt step, der manglede. Nemlig kommunikation, vi skulle jo have nogle unge til at dukke op. Derfor allierede jeg mig, med vores helt vildt dygtige kommunikationskonsulent Abigail. Hun gjorde ligesom Morten og vejledte mig. Denne gang skulle jeg udarbejde en kommunikationsplan. 

Altså endnu engang noget jeg ikke anede noget som helst om og aldrig havde prøvet færør. Vi fik snakket om, hvordan man henvender sig til den rigtige målgruppe, hvilke platforme vi skulle ud på, og hvordan man bedst muligt når ud til dem. Alt sammen helt vildt lærerigt! Så jeg skulle i gang med at skrive artikler til lokalavisen, oprette facebooksider, lege fotograf mv. 

Endelig skulle jeg også snakke med vores grafiker og finde ud af, hvordan mine plakater og Go Cards skulle se ud, og komme med feed back, hvis der var noget jeg ikke var helt tilfreds med. Så var vi ellers bare klar til det første af de fire arrangementer vi har haft lige siden.

Billede fra seneste arrangement, hvor de skulle lave bål 

Det har alt sammen været meget lærerigt inden for så mange forskellige områder. Igennem dette projekt har jeg fået muligheden for netop at få indblik i styringen af et projekt, kommunikation, og alle de små ting ind i mellem. Alt sammen noget, som kun de færreste får muligheden for at prøve, i hvert fald inden de som minimum har en lang videregående uddannelse. Det er også noget, som mange af mine ikke-spejder venner, der er i gang med at tage en uddannelse har sagt, wow det er fedt, og vildt nok, at du får muligheden for at prøve det. Dette vil jeg gerne sige tak til KFUM-Spejderne for.

Billede fra de seneste arrangement, hvor de skulle lave dessert over bål, mens de var bundet sammen.

// Maria

En spejderdag i kvinders tegn

I lørdags afholdte DUF et arrangement i forlængelse af Women Deliver. Arrangementet hed Young Women as decision makers, hvor deltagerne var repræsteneret fra mange forskellige steder i verden. Fra KFUM-Spejderne deltog, Frederikke Levison, Sofie Nielsen og mig. 

KFUM-Spejdernes partnerskab med Tunesien byder på forskellige temaer, hvor køn har været et af dem. I den forbindelse var tre danskere i Tunesien til et Gender Seminar og omvendt har to tunesere været i Danmark i forbindelse med Women deliver og DUF arrangementet. 

Her var der oplæg fra de forskellige deltagende lande, om hvordan ligestillingen og kvinders rettigheder står til i deres hjemlande. Her var Hela bl.a. inviteret som paneldeltager, og holdt et godt oplæg om, hvordan det stod til med kvindernes situation i Tunesien, især med fokus på deres spejderorganisation. Det var inspirerende at høre oplæg fra forskellige lande og få udvidet sin horisont ved at lytte til deres perspektiver, problemstillinger og virkligheder. 

Efter at høre dette blev vi inddelt i forskellige workshops med forskellige temaer, hvor vi var blandt på tværs af organisationer, hvilket er det gode ved DUF arrangementer. Det er altid lærerigt at mødes på tværs af organisationer, da der er rig mulighed for at få viden på tværs, lære om andre organisationer og udveksle erfaringer. Vi deltog i workshoppen Reach for the Sky, hvor der blev debatteret ud fra forskellige spørgsmål, snakket om fordomme, der kan være ved både mænd og kvinder, samt hvilken påvirkning det kan have. Endelig skulle vi arbejde os frem til, hvad vi kunne gøre for at fremme kvinder i ligestillingen. 

I min gruppe var vi deltagere fra SFU, IMCC, SDU og selvfølgelig også KFUM-Spejderne. Altså en god pose blandede bolcher, hvor alle bød ind med gode ideer. Ligefra hvordan man kan skabe forandringer gennem lovgivning, uddannelse, sociale normer osv. Vores fokus endte dog på rollemodeller. Ud af dette kom et meget simpelt produkt - nemlig et hashtag #MyFemaleRoleModel 

Meningen med dette er, at man skal nominere sin kvindelige rollemodel, for at bevidstliggøre den kæmpe forskel kvinder gør i det daglige. Samt, at man som kvinde er rollemodel i langt flere situationer end man måske lige er bevidst om i det daglige, og derved også kan påvirke andre til f.eks. at have fokus på kvinders rettigheder. 

I den forbindelse har vi selvfølgelig også oprettet en Facebook side, som du kan gå ind og like. Derudover vil vi til hver en tid stærkt opfordre til at du selvfølgelig lægger et billede op, og nominerer din kvindelige rollemodel. 

Det var en rigtig indholdsrig dag, hvor jeg selvfølgelig blev klogere på kvinders rettigheder, men ikke mindst også de andre organisationer, der deltog og fik nye bekendtskaber. Det var ekstra fedt, at gå derfra med en følelse af, at man kan gøre en forskel, og at man har udrettet noget, som måske kan blive den næste trend? Troen på det er i hvert fald stærk!

// Maria

Folkebevægelsen mod Ensomhed

Kender du Folkebevægelsen mod Ensomhed? Måske du ikke er helt klar over det, men det kan være du har været gæst til en af de 605 måltider, der er blevet afholdt i uge 17 som en del af Danmark Spiser Sammen.

Bag Danmark Spiser Sammen er nemlig Folkebevægelsen mod Ensomhed, som er en bevægelse, der består af mere end 60 organisationer, virksomheder, kommuner mv. Dette er KFUM-Spejderne selvfølgelig en del af og som Giv-Et-År Spejder i stillingen, CPH og projekt, er dette en af de projekter, som jeg er aktiv i. 

Folkebevægelsen mod Ensomhed har rigtig mange led og grupper man kan deltage i. Men jeg har brugt det meste af min tid er koordinationsgruppen. Her mødes de 60 forskellige medlemmer og sætter rammerne for hvad Folkebevægelsen skal gøre og mene, og godkender det arbejde som styre- og arbejdsgrupperne udfører. Her kan man ikke lade være med at føle sig lidt beæret, når man sidder og kommer med input på KFUM-Spejdernes vegne, og kan se, at ens holdning faktisk har en stor indflydelse. 

Styre- og arbejdsgrupperne er dem som laver alt det hårde arbejde, og efterhånden som uge 17 nærmede sig steg presset også. Derfor kom jeg også ind i arbejdsgruppen for trin 1 arrangementet i Nørrebrohallen i København, hvor der blev planlagt alt, hvad der skulle ske d. 25 april. Det var super fedt at sidde i et forum med folk fra Københavns mad og marked, Ida Core House, Rødekors, Ældre sagen og landbrugbanken mv. Man må i den grad sige vi var en blandet flok, men det var lige i folkebevægelsens ånd at mødes på tværs og få nye bekendtskaber.

Danmark Spiser Sammen i Nørrebrohallen 

Foto: Steen Larsen 

Der var masser af arbejdsopgaver; menuen skulle bestemmes, der var masser af gode ideer som skulle til livs, og der skulle findes 150 frivillige til dette ene arrangement. 

Ud af de 605 fællesspisninger, havde 7 grupper hos KFUM-Spejderne inviteret lokalsamfundet ind til middag. Bag dette var vi en lille arbejdsgruppe fra KFUM-Spejderne, som havde lavet forarbejde til dette. Der skulle laves en kommunikationsplan, således at grupperne overhovedet vidste, at det var en mulighed, at invitere lokalsamfundet til middag. Derudover skulle der holdes kontakt, koordineres, opfølges og meget andet. Alt sammen vidt forskellige arbejdsopgaver, hvor man bare lærer at suge til sig af viden, og holde tunge lige i munden, når man får travlt.

Fællesspisning i på Flamsted centeret 

Foto: Steen Larsen

Fællesspisning i Kastrup gruppe, hvor man kunne få skumfiduser til dessert.

 Foto: Steen Larsen

I min tid som GEÅ er dette bare et af de mange projekter, hvor jeg har haft mulighed for at deltage i et forum, hvor man kan komme med inputs og påvirke andre med de værdier KFUM-Spejderne har. Derudover får man også muligheden for at fortælle om, hvad det er KFUM-Spejderne kan, hvilket jeg især fået øjnene op for i min tid som GEÅ. Derfor er det også ekstra fedt, at sidde i et forum med folk fra bl.a. Røde Kors, Kræftensbekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, og blive taget seriøst når man f.eks. kommer med inputs til et koordinationsmøde. Dette er en mulighed som meget få folk får inden de overhovedet er begyndt på en videregående uddannelse, og en af de mange årsager til at det er super fedt at være GEÅ.


Gennem linket her kan man se en samlet video fra Odense, København, Ålborg, Århus og Varde, der afholdte store fællesspisninger:

https://www.facebook.com/modensomhed/?fref=ts

// Maria

Borggruppens seje tropspejdere lavede aktiviteter til Danmark Spiser Sammen i Nørrebrohallen
Foto: Steen Larsen 

På tur til det Jyske

Tilbage i december fra Andreas og Harald et smut forbi Spejdercenter CPH.
Her havde Maria og jeg planlagt lidt forskelligt, så drengene kunne se hvad vi egentlig brugte vores tid på og ikke mindst hvad København har at byde på :-)

Nu var tiden så kommet til at drengene skulle gengælde, så vi måtte et smut forbi Odden og se hvad det egentlig er de går og laver.

Hele turen boede vi ude i Roverknuden, et dejligt sted og med minimalt mobilsignal - herligt!
Rovenknuden er ikke noget fancy sted, men der er hvad man skal bruge og tilmed en brændeovn hvilket gør det hele endnu mere hyggeligt.

På den første dag fik vi lov til at prøve kræfter med nogle af de aktiviteter Odden har at byde på for både spejdere og erhvervskunder. Dagens første aktivitet var bueskydning, hvilket hurtigt udviklede sig til en lille konkurrence.

Da det var frokost tid lavede vi tarteletter og vi fik besøg af Sus, som er GEÅ vejleder på Houens Odde. Efter frokost var det tid til endnu en aktivitet, denne gang var det øksekast. 

For to byboer som Maria og jeg, var det skønt at være et smut forbi Odden, hvor der er så meget natur lige uden for døren. Maria fandt endda hvad hun kalder det perfekte træ. 

Om aftenen blev der spillet Ludo i skæret fra stearinlysene og ellers snakket og grinet til den store guldmedalje. Dag to bød på lidt mere aktivitet, Harald ville gerne vise os noget af det han blandt andet går over laver, så vi skulle med i værkstedet også var der ellers undervisning i hvordan man svejser. 

Produktet blev, med hjælp fra Kennth som arbejder på Odden, nogle meget fine figurer, som var lige til at tage med hjem og pynte i GEÅ lejligheden. 

Efter frokost var især et hit! Haralds passion for traktorer er ikke til at tage fejl af og nu var tiden kommet. Maria og jeg skulle omskoles til at køre traktor også! Det tog lidt tid, men med kyndig hjælp kom vi afsted fra Stensgården og satte kursen ud mod Gilwell hytterne. 

Nu er vi tilbage på CPH og har gang i vores tusind projekter. Der er efterhånden ikke langtid tilbage, men vi har dog et par ture endnu inden vi tak for denne gang :-D 

//Katrine