Projekt Ung i Sjælør og Sydhavnen

I det her indlæg, vil jeg fortælle lidt om mit hjertebarn i min tid som GEÅ på CPH, nemlig Ung i Sjælør og Sydhavnen. Men jeg fortælle mest om de mange lærerige processer jeg har været igennem, og hvad de har indeholdt af udfordringer.

Da jeg startede som Giv-et-år spejder i stillingen CPH og Projekt, havde jeg fået af vide, at det var en god ide, at have nogle idéer til, hvilken slags projekt jeg gerne ville lave.

Så gik jeg ellers i tankeboksen og efter lidt tid fik jeg mig sporet ind på, at jeg ville arbejde med - nemlig med udsatte unge. Men herefter kom der hurtigt en masse spørgsmål på banen. Hvem er udsatte unge? Hvor er de? Hvordan finder man dem? Hvad skal jeg med dem?

Utroligt nok kom svarene lidt af sig selv, og lidt hen af vejen. Jeg fandt hurtigt ud af at KFUM-Spejdernes administrationskontor ligger i en af de fattigste og udsatte områder i København. Så på den måde var det, det helt rette område og det blev nemt at finde målgruppen.

På Spejdercenteret modtager vi en hel masse foreningsnyt, og i den forbindelse, fandt jeg også ud af, at der er mange foreninger her på Sydhavnen, men der var ingen, som rigtig tilbød noget for unge i alderen 13-17 år, som var min primære målgruppe.

 Go card fra projektet udviklet i samarbejde med grafiker

Herefter opstøvede jeg samtlige foreninger, og interessenter på Sydhavnen som jeg tænkte ville være nyttige for projektet, og spurgte og de ville samarbejde. Her må jeg blot sige, at Sydhavnen er et fantastisk sted, hvor man bliver taget i mod med åbne arme. Det betød også, at jeg var rundt til møder, for at finde ud af, hvordan de forskellige ville bidrage.

Projektet begyndte stille og roligt at tage form, og jeg tog udgangspunkt i det jeg vidste. For hvis der var en ting jeg vidste så var det, at foreningslivet, og dermed også KFUM-Spejderne altid tilbyder et stort og solidt fællesskab. Et fællesskab, der byder på mange vigtige ting; venskaber for livet, personlige udfordringer og rollemodeller. Tre vigtige ting, som man ikke kan opleve andre steder end i foreningslivet.

Derfor var det også mit mål at introducere disse unge til forskellige foreninger, i håb om, at de ville få øjnene op for dette unikke fællesskab.

Mit næste skridt herefter var at søge penge hos forskellige fonde, da projektet skulle finasieres. Derfor var det efterhånden også vigtigt med en projektbeskrivelse, for at få defineret det præcise formål med projektet, og derved også kunne lave en fondsansøgning.

Alt dette er aldrig noget jeg har gjort før, men ugentlige vejledninger med Morten, der mildest talt er ekspert i dette område hjalp mig igennem. Han gav mig vejledning i, hvordan man skriver projektbeskrivelser og fondsansøgninger, hvordan man skal strukturer sig, når man pludselig får mange bolde i luften. Endelig guidede han mig i, hvilken vej man skulle vælge, hvis projektet ikke gik helt efter planen – hvilket det jo helt aldrig gør.

Det Morten især er god til, er nemlig at sørge får, at man får tilpas meget vejledning, således man får de redskaber, der skal til for at føre projektet ud i livet, og man derfor også selv får hundrede procent ejerskab over projektet, og derved ikke bare føler, at det er noget en anden har lavet for én.

Billede fra promovering af det første arrangement med livsbanen

Efter lidt tid var jeg så heldig, at Det Kriminal Præventive Råd ønskede at finansiere mit projekt, og så var det for alvor at komme i arbejdstøjet. Jeg samlede de forskellige foreninger, der havde sagt ja tak til samarbejdet. Det var super nervepirrende at være den yngste, og næsten mest erfarne, og stå der og lede de andre. Have ordet, og sælge min idé, hvad jeg forventede deres roller ville være, og høre, hvad de også helt præcis gerne ville bidrage med. Men de var alle så søde, vi havde et godt møde, og var nu klar til at få datoerne på plads, og sætte gang i aktiviteterne. 

Der var dog et sidste men helt vildt vigtigt step, der manglede. Nemlig kommunikation, vi skulle jo have nogle unge til at dukke op. Derfor allierede jeg mig, med vores helt vildt dygtige kommunikationskonsulent Abigail. Hun gjorde ligesom Morten og vejledte mig. Denne gang skulle jeg udarbejde en kommunikationsplan. 

Altså endnu engang noget jeg ikke anede noget som helst om og aldrig havde prøvet færør. Vi fik snakket om, hvordan man henvender sig til den rigtige målgruppe, hvilke platforme vi skulle ud på, og hvordan man bedst muligt når ud til dem. Alt sammen helt vildt lærerigt! Så jeg skulle i gang med at skrive artikler til lokalavisen, oprette facebooksider, lege fotograf mv. 

Endelig skulle jeg også snakke med vores grafiker og finde ud af, hvordan mine plakater og Go Cards skulle se ud, og komme med feed back, hvis der var noget jeg ikke var helt tilfreds med. Så var vi ellers bare klar til det første af de fire arrangementer vi har haft lige siden.

Billede fra seneste arrangement, hvor de skulle lave bål 

Det har alt sammen været meget lærerigt inden for så mange forskellige områder. Igennem dette projekt har jeg fået muligheden for netop at få indblik i styringen af et projekt, kommunikation, og alle de små ting ind i mellem. Alt sammen noget, som kun de færreste får muligheden for at prøve, i hvert fald inden de som minimum har en lang videregående uddannelse. Det er også noget, som mange af mine ikke-spejder venner, der er i gang med at tage en uddannelse har sagt, wow det er fedt, og vildt nok, at du får muligheden for at prøve det. Dette vil jeg gerne sige tak til KFUM-Spejderne for.

Billede fra de seneste arrangement, hvor de skulle lave dessert over bål, mens de var bundet sammen.

// Maria