fredag den 20. maj 2016

Folkebevægelsen mod Ensomhed

Kender du Folkebevægelsen mod Ensomhed? Måske du ikke er helt klar over det, men det kan være du har været gæst til en af de 605 måltider, der er blevet afholdt i uge 17 som en del af Danmark Spiser Sammen.

Bag Danmark Spiser Sammen er nemlig Folkebevægelsen mod Ensomhed, som er en bevægelse, der består af mere end 60 organisationer, virksomheder, kommuner mv. Dette er KFUM-Spejderne selvfølgelig en del af og som Giv-Et-År Spejder i stillingen, CPH og projekt, er dette en af de projekter, som jeg er aktiv i. 

Folkebevægelsen mod Ensomhed har rigtig mange led og grupper man kan deltage i. Men jeg har brugt det meste af min tid er koordinationsgruppen. Her mødes de 60 forskellige medlemmer og sætter rammerne for hvad Folkebevægelsen skal gøre og mene, og godkender det arbejde som styre- og arbejdsgrupperne udfører. Her kan man ikke lade være med at føle sig lidt beæret, når man sidder og kommer med input på KFUM-Spejdernes vegne, og kan se, at ens holdning faktisk har en stor indflydelse. 


Styre- og arbejdsgrupperne er dem som laver alt det hårde arbejde, og efterhånden som uge 17 nærmede sig steg presset også. Derfor kom jeg også ind i arbejdsgruppen for trin 1 arrangementet i Nørrebrohallen i København, hvor der blev planlagt alt, hvad der skulle ske d. 25 april. Det var super fedt at sidde i et forum med folk fra Københavns mad og marked, Ida Core House, Rødekors, Ældre sagen og landbrugbanken mv. Man må i den grad sige vi var en blandet flok, men det var lige i folkebevægelsens ånd at mødes på tværs og få nye bekendtskaber.

Danmark Spiser Sammen i Nørrebrohallen 
Foto: Steen Larsen 

Der var masser af arbejdsopgaver; menuen skulle bestemmes, der var masser af gode ideer som skulle til livs, og der skulle findes 150 frivillige til dette ene arrangement. 

Ud af de 605 fællesspisninger, havde 7 grupper hos KFUM-Spejderne inviteret lokalsamfundet ind til middag. Bag dette var vi en lille arbejdsgruppe fra KFUM-Spejderne, som havde lavet forarbejde til dette. Der skulle laves en kommunikationsplan, således at grupperne overhovedet vidste, at det var en mulighed, at invitere lokalsamfundet til middag. Derudover skulle der holdes kontakt, koordineres, opfølges og meget andet. Alt sammen vidt forskellige arbejdsopgaver, hvor man bare lærer at suge til sig af viden, og holde tunge lige i munden, når man får travlt.



Fællesspisning i på Flamsted centeret 
Foto: Steen Larsen

Fællesspisning i Kastrup gruppe, hvor man kunne få skumfiduser til dessert.
 Foto: Steen Larsen


I min tid som GEÅ er dette bare et af de mange projekter, hvor jeg har haft mulighed for at deltage i et forum, hvor man kan komme med inputs og påvirke andre med de værdier KFUM-Spejderne har. Derudover får man også muligheden for at fortælle om, hvad det er KFUM-Spejderne kan, hvilket jeg især fået øjnene op for i min tid som GEÅ. Derfor er det også ekstra fedt, at sidde i et forum med folk fra bl.a. Røde Kors, Kræftensbekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, og blive taget seriøst når man f.eks. kommer med inputs til et koordinationsmøde. Dette er en mulighed som meget få folk får inden de overhovedet er begyndt på en videregående uddannelse, og en af de mange årsager til at det er super fedt at være GEÅ.


Gennem linket her kan man se en samlet video fra Odense, København, Ålborg, Århus og Varde, der afholdte store fællesspisninger:

https://www.facebook.com/modensomhed/?fref=ts

// Maria

Borggruppens seje tropspejdere lavede aktiviteter til Danmark Spiser Sammen i Nørrebrohallen
Foto: Steen Larsen 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar