torsdag den 24. september 2015

The Color Run

Som giv-et-år spejdere på Houens Odde deler vi ikke kun lejlighed med hinanden, men også med centerets internationale volontører. Dette medfører også, at vi af og til tager ud og laver forskellige sociale ting sammen udenfor arbejdstiden. Tidligere har vi lavet ting på centret, som kajaksejlads, klatring eller andre af aktiviteterne. I lørdags drog vi dog til Kolding, for at være med til The Color Run.

The Color Run er kort fortalt et 5 km løb, hvor der flere steder på ruten står frivillige og kaster farvepulver på løberne. Det betyder også at løbet ikke kun handler om at komme gennem ruten på kortest tid, men at der ikke bliver taget tid, så man blot kan koncentrere sig om at have en fest.
Arrangørerne skriver selv på deres hjemmeside, at "The Color Run er verdens sjoveste løb, med to enkle regler: Du skal komme i hvidt tøj. Og der må ikke være noget som helst, der er hvidt på dig, når du er kommet igennem de 5 km."
Fænomenet startede i USA og har i løbet af de sidste tre år spredt sig rundt omkring verden, med flere millioner løbere i mere end 30 lande.

Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Som det kan ses på billederne, havde vi en fest med at kaste farve på hinanden både før under og efter løbet. Volontørlejligheden på Houens Odde bærer dog stadig en lille smule præg af, at vi alle var fyldt med farvepulver da vi kom tilbage på centeret.

// Andreas

onsdag den 16. september 2015

Introtur

Efter at have været på Odde i omkring en måned, er det vist blevet min tur til at skrive lidt her på bloggen.

I søndags, d. 13. september, var alle os fire Giv-et-år spejdere blevet inviteret på Næsbycentret på introtur af vores vejledere. Harald og jeg havde taget en af Houens Oddes biler og samlede derfor Katrine og Maria op på Glumsø station, før vi kørte ud at handle og videre til Næsbycentret hvor vi blev vist på plads af en af centrets frivillige.
Da vi havde indrettet os i vores anviste shelter, gik vi igang med madlavningen. Harald og jeg havde fået ansvaret for dette og bestemt, at vi skulle lave lasagne i dutch oven.

Lasagnen hygger i bålet.


Lasagnen blev en succes.
Efter aftensmaden havde Katrine og Maria brev med fra vores vejledere med beskrivelse af turen, samt introduktion til hvad vi skulle lave indtil deres ankomst næste dag ved middagstid.
Som forventet af en introtur var målet, at vi skulle lære hinanden at kende og de havde derfor booket nogle forskellige aktiviteter på centret som vi kunne prøve kræfter med. Derfor valgte vi også, at bruge aftenen på at spille Naturkrolf.


Krolf bliver ekstra udfordrende når det er for mørkt til at se hullerne.
Da det var blevet for mørkt til Krolf gik vi tilbage til vores shelter og hyggede med en omgang pandekager på trangia, samtidig med vi fik snakket en masse og lært hinanden at kende.

I brevet vi læste søndag aften havde også stået, at vi skulle en tur på Susåen i kano mandag morgen/formiddag, hvorfor vi stod tidligt op så vi kunne komme afsted mod åen hvor vi skulle sætte kanoerne i. Da vi var ankommet til åen fik vi sat kanoerne i vandet og kom godt afsted. Undervejs på turen fik vi snakket noget mere med hinanden og turen var både morsom og hyggelig. Efter lidt under 2 timers padlen kom vi frem til den planlagte landgangsplads og fik kanoerne trukket på land inden turen gik tilbage mod spejdercentret til fods.

God morgenkaffe skal der til, før kanoturen.



Hvor blev Harald af? Han tog sig såmænd bare en lur mens Maria lavede alt arbejdet.
Tilbage på centret havde vi tid til frokost, inden vores vejledere, Sus og Morten, ankom. 
Da vejlederne ankom ville de først høre, hvordan vi havde haft det og om vi havde fået snakket sammen. Derefter havde de planlagt nogle øvelser vi skulle igennem, for at lære endnu mere om hinanden, vores mål og tanker om året som GEÅ. Efter lidt snak, skulle aftensmaden tilberedes, hvilket foregik i centrets overdækkede friluftskøkken, da det var begyndt at regne temmeligt meget.


Vejlederne havde købt lidt forskelligt ind som vi fik lov til at bruge vores fantasi på.

Resten af spejderverdenen blev holdt opdateret på KFUM-Spejdernes Instagram under hele turen.
Efter aftensmaden var det tid til underholdningen, som stod på vores egen version af en af Næsbycentrets aktiviteter, Ordmaskinen, som blev til Gæt et Ord og Hit med Sangen.


Tirsdag var sidste dag på introturen og denne gang var Morten og Sus med fra morgenstunden. Målet med dage var, at vi skulle have udleveret vores GEÅ-tørklæder og snakke om, hvad det betyder at være GEÅ. Derudover skulle vi have planlagt nogle ture, samt starte på planlægningen af vores studietur.


Morgenhygge ved shelteren.

Udlevering af GEÅ-tørklæder.

Planlægning af småture og studietur.

Fire nye Giv-et-år spejdere klar til at tage udfordringen op.
Efter vi havde spist frokost og fået taget billeder af hele holdet samlet, kunne Harald og jeg atter vende snuden hjemad mod Houens Odde, mens pigerne dragede mod Spejdercenter CPH, begge fyldt med gode oplevelser og lysten til mange flere.

//Andreas

fredag den 11. september 2015

GEÅ-Outdoor

Hej igen, nu er der gået noget tid, siden jeg sidst har skrevet på bloggen. Jeg har lavet en masse spændene ting. Ind i mellem kan det være kedeligt at læse, så denne gang vil jeg forsøge at have flere billeder end tekst.



Dette billede er fra en dag, hvor Andreas og jeg var på vej hjem fra en køkkenvagt, hvor vi kørte i bilen fra Gilwell- hytterne op til Stensgården. Lige pludselig så vi et pindsvin, og vi stoppede bilen og skyndte os ud for at se det lille sjove dyr. Det er første gang, jeg har set et levende pindsvin.
 


En dag i sidste uge fik vi fri, fordi vi havde haft meget at lave det sidste stykke tid. Så vi tog et smut til Århus, hvor vi var inde og se AROS og Århus Domkirke. Da det blev tid til frokost, fandt vi en burgerbar, hvor vi fik en lækker burger til middagsmad.

 

Jeg har også brugt nogle dage på at slå lejrpladser og rabatter her på Houens Odde. Den røde klump bag på traktoren er en maskine, der kan knuse små grene, brombær og græs i atomer, og bag maskinen er der den fineste trimmede græsplæne!
 

En aften fandt Andreas, Franziska (En af volontørerne på centeret) og jeg på, at vi ville ud og sejle en aftentur rundt om Kidholmene. Det var en rigtig fed tur med den smukkeste solnedgang, som jeg desværre ikke har noget billede af. Det skal I nok få næste gang.
 
 
Forleden kom der en stor skovmaskine, som kørte en masse nåletræ ud af skoven, som skal bruges til flis, tømmer og møbler. Billedet af alt det træ, der er blevet kørt ud af skoven, kommer senere! J
 

I går var jeg også nede på den lille badebro ,som vi har inde i vigen, som ligger op til Stensgården.  Her er resultatet af det, jeg brugte det meste af en halv time på at klippe, så man kan gå på badebroen uden at have gymnastiske kompetencer, for ikke at komme ud i sivene. Jeg er ret stolt af mit arbejde.
 

 
Ja, som GEÅ-spejder på Houens Odde skal du ikke kun bo sammen med din GEÅ kollega, men også sammen med volontører fra andre lande, så ind i mellem står der meget mærkelige ting i køleskabet. Blandt andet ting, som er blevet for gamle, fordi folk glemmer, hvad de har købt…..

 
 
Jeg er så heldig, at min GEÅ-kollega Andreas er rigtig glad for at være i et køkken, og hvis jeg bare hjælper med at koge pasta eller skralle kartofler, så vil han gerne lave noget lækkert mad til mig også. Så i går aftes fik vi spaghetti cabonara. 
 

 
Jeg har også fået lov til at være en del af en spejdergruppe, i forbindelse med mit år som GEÅ. Jeg har fået Bülow Gruppe, som ligger inde i Fredericia. Det er en rigtig fed gruppe, hvor der er lige noget for enhver spejderleder. Jeg glæder mig altid til, at jeg skal til spejder torsdag aften.
 

Sådan ser det ofte ud, når jeg kommer hjem fra spejder: Det er blevet mørkt udenfor, og energiniveauet er lavt efter en lang, men god dag.


//Harald

torsdag den 10. september 2015

Landstræf 2015



Nu er jeg som den sidste giv-et-år spejder endelig kommet i gang, og er der en bedre måde at starte sin første uge med end  Landstræf.

Til Landstræf dukkede en helt masse ledere og rovere op fredag aften blandt de mange regnskyl, mens vi sad i tørvejr i check-in og satte armbånd på de omkring 1022 deltagere. Det var en fornøjelse at se så mange mennesker ved de smukke omgivelser omkring Gram Slot.

Hele lørdag var der planlagt en helt masse aktiviteter, man kunne deltage i dagen igennem. Der var et kæmpe udvalg, lige fra Cross Fit for de aktive til foredrag om Helte og Idioter inde på slottet.
Jeg hjalp selv til ved arbejdsprogramnet Paletten, hvor vi bl.a. fik introduceret konceptet bag de nye mærker. Derudover havde jeg fået lov til at lave aktiviteter som eksempler på, hvad man kan lave med de nye mærker, hvilket var super fedt.










Om aftenen var der en hyggelig stemning inde i den Holstenske Lade, hvor der var lagt op til picnic. Laden var fyldt af picnictæpper, lækker mad og dejlig jazz musik, som kunne få enhver til at glemme det triste efterårsvejr, som herskede udenfor.



Den gode stemning forsatte hele aftenen, både med god musik leveret af bl.a. selveste BP Spirits, kolde fadøl og en forrygende pubquiz i kostalden.

Søndag var en dag i det inspirerende og eftertænksomme tegn.
En ny dag var oprunden, solen skinnede (endelig!), folk samledes ude på plænen til en aktiv omgang morgengymnastik, hvor Chris MacDonald helt sikkert ville være stolt af hver og én.


Chris MacDonald kom og inspirerede os. Han fortalte om, hvordan spejderne havde gjort en forskel for ham, og hvilken forskel vi kunne gøre for os selv og hinanden. Det var et indslag med vigtigt indhold, humor og stof til eftertanke.
























Herefter blev alle delt op i patruljer, hvor man bl.a. skulle besøge markedspladsen, der var fyldt op af folk, der var med til at rykke verden med vilje. Man kunne skrive sig op som bloddoner, houmand på Houens Odde, eller bare sætte sig og synge med fra Højskolesangbogen sammen med Silkeborg Højskole. Derudover var en kæmpe ballon lavet af plastikposer blæst op, og her var tid til eftertanke, når man gik ind i den.






















Der var mange, som kom forbi laden og hjalp med at lave faldskærmen. Til højre ses det endelige resultat. 



Endelig sluttede en fantastisk weekend af med en selvskrevet rap af formanden og næstformanden for hovedbestyrelsen,  Michael og Morten, hvor KFUM-Spejdernes vision kom til udtryk på en helt genial måde. Hvis du gik glip af den optræden, eller er lidt usikker på hvad spejdernes vision er, så se endelig filmen herunder.





Efter lidt oprydning gik turen tilbage til København, hvor både Katrine og jeg fik en lang og tiltrængt nattesøvn i lejligheden.


Jeg håber, I havde et fedt Landstræf eller i hvert fald har fået en følelse af at være med.

// Maria.

onsdag den 2. september 2015

Nu er vi to!

Søndag aften flyttede Maria ind, så nu skal jeg til at stoppe med at smide mine nøgler og sko rundt omkring i huset.

For mig var det helt rart at have en at lave mad sammen med. Så mandag gik vi tidligt fra arbejde og tog til Valby for at handle, så Maria også fik set bare lidt, de første par dage.

 
 
Aftenens menu bestod af kylling, sød kartoffelmos og grove hvidløgsflutes - Vores lejlighed lugter i skrivende stund (onsdag) stadig lidt af hvidløg.
 
Tirsdag dannede lokalerne på Spejdercenter CPH rammerne for spejdernes workshop; den første af tre. De to andre skal afholdes i næste uge i Kolding og i Aalborg. Maria og jeg brugte det meste af eftermiddagen på at handle og lave sandwich, skære frugt og forberede snacks. Egentlig en god måde for Maria og jeg at lære hinanden lidt bedre at kende, når vi nu stod der og lavede næsten 100 sandwich på samlebånd.


 
Det var en spændende aften med gode oplæg og ikke mindst spændende forslag, til hvordan de fem korps fremadrettet kan samarbejde for eksempel om Ungdomsøen og Spejdernes Lejr 2017.
 
 
I eftermiddag skal jyderne på eventyr i storbyen, ud og finde Eventyrsport, Spejdersport og ikke mindst en selfie stick, så vi kan få nogle lækre billeder på bloggen. Måske vi finder en café på Nørrebro også - vi hører her på kontoret, at det skulle være ret trendy.