Viser opslag med etiketten Voresbidrag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Voresbidrag. Vis alle opslag

mandag den 2. maj 2016

På tur til det Jyske

Tilbage i december fra Andreas og Harald et smut forbi Spejdercenter CPH.
Her havde Maria og jeg planlagt lidt forskelligt, så drengene kunne se hvad vi egentlig brugte vores tid på og ikke mindst hvad København har at byde på :-)

Nu var tiden så kommet til at drengene skulle gengælde, så vi måtte et smut forbi Odden og se hvad det egentlig er de går og laver.

Hele turen boede vi ude i Roverknuden, et dejligt sted og med minimalt mobilsignal - herligt!
Rovenknuden er ikke noget fancy sted, men der er hvad man skal bruge og tilmed en brændeovn hvilket gør det hele endnu mere hyggeligt.

På den første dag fik vi lov til at prøve kræfter med nogle af de aktiviteter Odden har at byde på for både spejdere og erhvervskunder. Dagens første aktivitet var bueskydning, hvilket hurtigt udviklede sig til en lille konkurrence.


Da det var frokost tid lavede vi tarteletter og vi fik besøg af Sus, som er GEÅ vejleder på Houens Odde. Efter frokost var det tid til endnu en aktivitet, denne gang var det øksekast. 


For to byboer som Maria og jeg, var det skønt at være et smut forbi Odden, hvor der er så meget natur lige uden for døren. Maria fandt endda hvad hun kalder det perfekte træ. 


Om aftenen blev der spillet Ludo i skæret fra stearinlysene og ellers snakket og grinet til den store guldmedalje. Dag to bød på lidt mere aktivitet, Harald ville gerne vise os noget af det han blandt andet går over laver, så vi skulle med i værkstedet også var der ellers undervisning i hvordan man svejser. 


Produktet blev, med hjælp fra Kennth som arbejder på Odden, nogle meget fine figurer, som var lige til at tage med hjem og pynte i GEÅ lejligheden. 


Efter frokost var især et hit! Haralds passion for traktorer er ikke til at tage fejl af og nu var tiden kommet. Maria og jeg skulle omskoles til at køre traktor også! Det tog lidt tid, men med kyndig hjælp kom vi afsted fra Stensgården og satte kursen ud mod Gilwell hytterne. 


Nu er vi tilbage på CPH og har gang i vores tusind projekter. Der er efterhånden ikke langtid tilbage, men vi har dog et par ture endnu inden vi tak for denne gang :-D 

//Katrine





tirsdag den 8. december 2015

På GEÅ tur i København

Så er det ved at være noget tid siden i har hørt noget fra os. Men det er nu ikke fordi vi ikke laver noget. Vi har blandt andet været på en lille tur sammen som GEÅere, nu skal i bare høre.

Trisdag kl. 14:30 satte Andreas og jeg kursen mod det store KBH, vi var på spejder centeret CPH ved aftensamdstid. så aftenen gik med at hyggesnakke, og historier om hvad der var sket siden sidst vi havde været samlet.

Onsdag morgen kl 10:00 var kursen sat mod Refshaleøen hvor vi skulle ud at katre op under loftet i de to B&W haller, hos Urban Ranger Challenge, her stod den på personlige og ikke mindst team udfordringer.




Efter en lille klatretur var vi Torvehallerne, hvor vi fik et lækkert måltid mad. Der var en fiske handler som selv var spejder, så han gik meget op i at vi fik noget af hans gode fisk. Efter vores middag som var gået op i fisk, gik vi op en kaffe bar og fik en kop kaffe og lidt kage til den søde tand.


Inden dagen skulle have sin ende vi et smut i Tivoli og se alle de flotte lys op til jul, det var utroligt flot at se alle de lys og farver. Det var min første gang i Tivoli, det glemmer jeg ikke foreløbig.
 



Onsdag aften gik med at vi alle fire lå i en bunke på sofaen og 1, 2, mange film.

 

Torsdag blev brugt på at snakke om hvad, hvor og hvordan, i forbindelse med vores GEÅ studietur. Vi var også ude at skøjte. på et lille stykke is som de to skønne GEÅ-piger havde fundet ikke så langt fra sydhavnen. 



Så er der ikke mere  københavnsk eventyr for nu, da Andreas og jeg skulle  tilbage på arbejde på Houens Odde og pigerne helt sikkert også havde nogle ting de skulle have styr på inden weekenden.

MOJN
//Harald

tirsdag den 10. november 2015

Tunesere besøg på i København


Her er lige et lille opslag fra København. I mens Andreas og Katrine nød deres sidste dage i det eksotiske Portugal, fik vi fint besøg i Danmark.

Vi havde fornøjelsen af at have besøg af de to tunesere Fadwa og Maher i forbindelse med projektet FLOW. Her var spejdere fra vidt forskellige steder i Danmark samlet på Spejdercenter CPH for at høre om FLOW. I løbet af eftermiddagen kom de med gode input til hvordan Future Leaders Of the World skal se ud og formes i fremtiden.




Det var rigtig fedt at høre om hvordan spejderarbejdet har gjort en forskel i Tunesien, men også i Danmark, samt at se frivillige med mod på at bære projektet videre, så vi kan rykke verden - bare en lille smule mere. Efter dette fine møde, har de dygtige medarbejdere bag FLOW i samarbejde med Fadwa og Maher, brugt hele sidste uge på at få en helt masse formalias på plads til det fremtidige FLOW Projekt.















Kiki, Peter og jeg havde en hyggelig eftermiddag med Maher og Fadwa, hvor vi viste dem rundt i København, hvilket der lige kom et lille selfie ud af.
















Fadwa og Maher er nu fløjet hjem igen til det varmere Tunesien, mens resten af os er blevet hjemme i kulden.

// Maria








fredag den 11. september 2015

GEÅ-Outdoor

Hej igen, nu er der gået noget tid, siden jeg sidst har skrevet på bloggen. Jeg har lavet en masse spændene ting. Ind i mellem kan det være kedeligt at læse, så denne gang vil jeg forsøge at have flere billeder end tekst.



Dette billede er fra en dag, hvor Andreas og jeg var på vej hjem fra en køkkenvagt, hvor vi kørte i bilen fra Gilwell- hytterne op til Stensgården. Lige pludselig så vi et pindsvin, og vi stoppede bilen og skyndte os ud for at se det lille sjove dyr. Det er første gang, jeg har set et levende pindsvin.
 


En dag i sidste uge fik vi fri, fordi vi havde haft meget at lave det sidste stykke tid. Så vi tog et smut til Århus, hvor vi var inde og se AROS og Århus Domkirke. Da det blev tid til frokost, fandt vi en burgerbar, hvor vi fik en lækker burger til middagsmad.

 

Jeg har også brugt nogle dage på at slå lejrpladser og rabatter her på Houens Odde. Den røde klump bag på traktoren er en maskine, der kan knuse små grene, brombær og græs i atomer, og bag maskinen er der den fineste trimmede græsplæne!
 

En aften fandt Andreas, Franziska (En af volontørerne på centeret) og jeg på, at vi ville ud og sejle en aftentur rundt om Kidholmene. Det var en rigtig fed tur med den smukkeste solnedgang, som jeg desværre ikke har noget billede af. Det skal I nok få næste gang.
 
 
Forleden kom der en stor skovmaskine, som kørte en masse nåletræ ud af skoven, som skal bruges til flis, tømmer og møbler. Billedet af alt det træ, der er blevet kørt ud af skoven, kommer senere! J
 

I går var jeg også nede på den lille badebro ,som vi har inde i vigen, som ligger op til Stensgården.  Her er resultatet af det, jeg brugte det meste af en halv time på at klippe, så man kan gå på badebroen uden at have gymnastiske kompetencer, for ikke at komme ud i sivene. Jeg er ret stolt af mit arbejde.
 

 
Ja, som GEÅ-spejder på Houens Odde skal du ikke kun bo sammen med din GEÅ kollega, men også sammen med volontører fra andre lande, så ind i mellem står der meget mærkelige ting i køleskabet. Blandt andet ting, som er blevet for gamle, fordi folk glemmer, hvad de har købt…..

 
 
Jeg er så heldig, at min GEÅ-kollega Andreas er rigtig glad for at være i et køkken, og hvis jeg bare hjælper med at koge pasta eller skralle kartofler, så vil han gerne lave noget lækkert mad til mig også. Så i går aftes fik vi spaghetti cabonara. 
 

 
Jeg har også fået lov til at være en del af en spejdergruppe, i forbindelse med mit år som GEÅ. Jeg har fået Bülow Gruppe, som ligger inde i Fredericia. Det er en rigtig fed gruppe, hvor der er lige noget for enhver spejderleder. Jeg glæder mig altid til, at jeg skal til spejder torsdag aften.
 

Sådan ser det ofte ud, når jeg kommer hjem fra spejder: Det er blevet mørkt udenfor, og energiniveauet er lavt efter en lang, men god dag.


//Harald

torsdag den 10. september 2015

Landstræf 2015



Nu er jeg som den sidste giv-et-år spejder endelig kommet i gang, og er der en bedre måde at starte sin første uge med end  Landstræf.

Til Landstræf dukkede en helt masse ledere og rovere op fredag aften blandt de mange regnskyl, mens vi sad i tørvejr i check-in og satte armbånd på de omkring 1022 deltagere. Det var en fornøjelse at se så mange mennesker ved de smukke omgivelser omkring Gram Slot.

Hele lørdag var der planlagt en helt masse aktiviteter, man kunne deltage i dagen igennem. Der var et kæmpe udvalg, lige fra Cross Fit for de aktive til foredrag om Helte og Idioter inde på slottet.
Jeg hjalp selv til ved arbejdsprogramnet Paletten, hvor vi bl.a. fik introduceret konceptet bag de nye mærker. Derudover havde jeg fået lov til at lave aktiviteter som eksempler på, hvad man kan lave med de nye mærker, hvilket var super fedt.










Om aftenen var der en hyggelig stemning inde i den Holstenske Lade, hvor der var lagt op til picnic. Laden var fyldt af picnictæpper, lækker mad og dejlig jazz musik, som kunne få enhver til at glemme det triste efterårsvejr, som herskede udenfor.



Den gode stemning forsatte hele aftenen, både med god musik leveret af bl.a. selveste BP Spirits, kolde fadøl og en forrygende pubquiz i kostalden.

Søndag var en dag i det inspirerende og eftertænksomme tegn.
En ny dag var oprunden, solen skinnede (endelig!), folk samledes ude på plænen til en aktiv omgang morgengymnastik, hvor Chris MacDonald helt sikkert ville være stolt af hver og én.


Chris MacDonald kom og inspirerede os. Han fortalte om, hvordan spejderne havde gjort en forskel for ham, og hvilken forskel vi kunne gøre for os selv og hinanden. Det var et indslag med vigtigt indhold, humor og stof til eftertanke.
























Herefter blev alle delt op i patruljer, hvor man bl.a. skulle besøge markedspladsen, der var fyldt op af folk, der var med til at rykke verden med vilje. Man kunne skrive sig op som bloddoner, houmand på Houens Odde, eller bare sætte sig og synge med fra Højskolesangbogen sammen med Silkeborg Højskole. Derudover var en kæmpe ballon lavet af plastikposer blæst op, og her var tid til eftertanke, når man gik ind i den.






















Der var mange, som kom forbi laden og hjalp med at lave faldskærmen. Til højre ses det endelige resultat. 



Endelig sluttede en fantastisk weekend af med en selvskrevet rap af formanden og næstformanden for hovedbestyrelsen,  Michael og Morten, hvor KFUM-Spejdernes vision kom til udtryk på en helt genial måde. Hvis du gik glip af den optræden, eller er lidt usikker på hvad spejdernes vision er, så se endelig filmen herunder.





Efter lidt oprydning gik turen tilbage til København, hvor både Katrine og jeg fik en lang og tiltrængt nattesøvn i lejligheden.


Jeg håber, I havde et fedt Landstræf eller i hvert fald har fået en følelse af at være med.

// Maria.

onsdag den 2. september 2015

Nu er vi to!

Søndag aften flyttede Maria ind, så nu skal jeg til at stoppe med at smide mine nøgler og sko rundt omkring i huset.

For mig var det helt rart at have en at lave mad sammen med. Så mandag gik vi tidligt fra arbejde og tog til Valby for at handle, så Maria også fik set bare lidt, de første par dage.

 
 
Aftenens menu bestod af kylling, sød kartoffelmos og grove hvidløgsflutes - Vores lejlighed lugter i skrivende stund (onsdag) stadig lidt af hvidløg.
 
Tirsdag dannede lokalerne på Spejdercenter CPH rammerne for spejdernes workshop; den første af tre. De to andre skal afholdes i næste uge i Kolding og i Aalborg. Maria og jeg brugte det meste af eftermiddagen på at handle og lave sandwich, skære frugt og forberede snacks. Egentlig en god måde for Maria og jeg at lære hinanden lidt bedre at kende, når vi nu stod der og lavede næsten 100 sandwich på samlebånd.


 
Det var en spændende aften med gode oplæg og ikke mindst spændende forslag, til hvordan de fem korps fremadrettet kan samarbejde for eksempel om Ungdomsøen og Spejdernes Lejr 2017.
 
 
I eftermiddag skal jyderne på eventyr i storbyen, ud og finde Eventyrsport, Spejdersport og ikke mindst en selfie stick, så vi kan få nogle lækre billeder på bloggen. Måske vi finder en café på Nørrebro også - vi hører her på kontoret, at det skulle være ret trendy.



mandag den 17. august 2015

En weekend på Houens Odde

I denne weekend var jeg så heldig at skulle en tur til Houens Odde for at planlægge Roland 2 - Hverdagens helte - hvor jeg skal være stab til efteråret.

En weekend på Odden går man aldrig fejl af! Omgivelserne er evigt skønne, der er altid søde og ikke mindst dygtige mennesker, og naturen er fantastisk, den bare venter på, at vi går på opdagelse.
Jeg føler mig altid genopladet efter en weekend på Odden, lige meget hvor meget eller hvor lidt søvn det er blevet til :-)


Gilwell hytterne


Fredag efter arbejde hoppede jeg på toget mod Fredericia. Efter et glædeligt gensyn med staben og andre spejdere, jeg ikke havde set længe, gik vi i gang med at planlægge. Der er utrolig mange ting, man skal have styr på, når man skal stable et kursus på benene.

Lørdag var en lang dag med mere planlægning, vidensdeling og networking med de andre stabe, som holder kurser i efterårsferien. Det var spændende at høre, hvordan de forskellige stabe griber opgaven an, da nogle er mere garvede end andre. Vores stab tog en gåtur rundt i området, hvor vi også fik taget billeder, så deltagerne kan se, hvem der står klar til at give dem en fed oplevelse i efterårsferien.

Kidholmen
 
Lørdag eftermiddag fik Harald - vores GEÅ-Outdoor - og jeg også hilst på hinanden. Det var rart endelig at få sat ansigt og stemme på, hvem det er, jeg har skrevet frem og tilbage med her ovre fra CPH og selvfølgelig skal være i patrulje med det næste år. Det tegner godt i hvert fald.
 
Vores stab havde også vores maskot Flambert, eller Flamse, som vi kalder ham, med på Odden. Til stor morskab for Diamant-staben, som flere gange prøvede at stjæle vores gule ven. Jeg tror, de opgav, da vi ikke gik i panik, hver gang de hapsede den kære Flamse fra os.
 
 
 


 

Søndag fik stabene rundet af for denne gang og fik sagt på gensyn - der er virkelig ikke længe til lige pludselig. I stedet for at vende hjem til København, valgte jeg at sætte kursen mod Skanderborg for at lave et surprise-besøg hos mine bedsteforældre, da min bedstefar fyldte 70. Glæden var stor, da jeg pludselig dukkede op lige før eftermiddagskaffen. Vi tog ud og spiste på en asiatisk restaurant med en masse lækre retter, inden jeg igen vendte tilbage til København.
 

 

Så det var anden uge som Giv-et-år spejder. Roland er ved at tage form, og staben glæder sig i hvert fald! :-D
 
//Katrine

 



fredag den 14. august 2015

Første uge på Odden

Jeg har nu været på Houens Odde i en hel uge, Ikke en eneste dag har været den samme. Vi har haft meget at gøre på Odden da der var været en flok spejder på ca. 400 fra Tyskland. Så jeg har haft nok at gøre med at hjælpe til med de forskellige ting der har været at lave i forbindelse med mit job.

Den første dag gik med at lære nogle af de aktiviteter vi laver på Center lejr, og når der bliver lavet Teambuilding på Odden. Det blev lavet sammen de 3 piger som jeg bor i Lejlighed sammen med.

Mit arbejde er meget praktisk præget. Jeg laver alt lige fra at gøre rent til at lave teambuilding, til at reparer traktor og andet der lige mangler en skrue mere. Jeg har en del erfaring med at få ting til at fungere igen fra mit arbejde hjemme på gården. Det kom mig også til gode den ene dag da Oddens Traktor ikke ville starte, det kunne jeg konkluderer at det ”bare” var batteriet der skulle skiftes, det var nok en 6-8 år siden det har været skiftet, så et var nok meget tiltænkt at den Lille røde traktor fik et nyt batteri.





Den ene aften blev vi inviteret ned til de tyske spejders afslutnings lejrbål, efter at vi op til flere gange har stået klar til at hjælpe, når de lige havde brug for en projektor eller nogle dyne til de af deres spejder der havde fået en våd sovepose. Det var en helt i gennem fantaktisk oplevelse at være med til ”andres” lejr bål, og opleve og finde ud af hvordan de gør. Dette store lejr bål blev sluttet af med fyrværkeri, jeg vil skyd det til at der var flot fyrværkeri i mindst 10 minutter. Det mærkeligt at stå i sine Fjällraven shorts, og en T-shirt med korteærmer og se den ene flotte raket efter den anden blive skut op i luften. Det var en oplevelse som man ikke bare glemmer. Vi fik også deres mærke som var blevet lavet til deres sommerlejr, det er mit første tyske spejder mærke, det er jeg rigtig glad for, det skal syes på min uniform, når jeg får tid til det!


 
Det ene af de mange opgaver i forbindelse med mit arbejde det er at køre affald, som hober sig op i alle de mange skraldespande er fordelt på Houens Odde. Jeg har kørt meget affald de sidste pardage. Det er nu enlig et ok arbejde. Jeg har været udrustet med en traktor og en vogn, og så er der ikke så mange problemer med at køre affald. I forbindelse med at vi har haft de tyske spejder i lejer, har der også været meget affald. Så en daglig arbejdes opgaver har også været at mase affaldet sammen i den blå skralde container med frontlæsserne på Valmet 705 (traktor) Sådan en frontlæsser er nu smart, hvis man ved hvordan den kan bruges!
 
Vi har også været over på kidholmen og gøre rent da den i weekenden skal lejes ud. Det er lidt en mærkelig og sej ø på samme tid. Ind i mellem når man går rundt ligger der en død måge hist og her. Men hytten som ligger på øen har den smukkeste udsigt. Jeg kunne sagtens finde på at sejle der over en aften grille et par pølser og så sejle hjem igen til Odden. To af mine kollegaer have hver en buskrydder med der over for at slå omkring huset, så det så pænt ud. Jeg fik så øje på nogle ællinger, så lå under de brænd ælder der blev slået af. Vi stoppede alle arbejdet og brugte det meste af 15 minutter på at se på ællingerne. Der var en rigtig god oplevelse, en sand natur oplevelse! :-D
 
En rigtig spejder elsker store bål, så i går fik jeg til opgave at brænde en stor stak grene af, ved hjælp af noget hø, som var blevet brugt af de tyske spejder vi havde i lejr. Bålet var inde i folden, hvor Oddens kør går, så da de kunne lugte den gode hø, fulgte de fire kør efter traktor og vognen som høet lå på, så da vi holdte lavede bål, stod køerne og spiste vores optændingsmateriale. Bålet var ca. 5x10 meter langt, så det var et stort bål. vi havde nogle start problemer, men som spejder giver man jo aldrig op, så jeg hentede en papir sæk i traktoren som jeg også havde til rådighed, og så kom der godt fut i bålet. Jeg kørte med traktoren rundt om det, for at skubbe de ender ind der ikke var så meget fut i mere. Det kender i jo fra lejer bålet der hjemme. Til sidst blev frontlæsserne på traktoren så varm at jeg ikke kunne holde hånden på den, så varm var den blevet af strålevarmen fra bålet. Det var en fedoplevelse at få lov til at brænde så stort et bål af, men det var også en læring porses, at se hvad hvor, og hvordan!


 


Det er alt for nu, jeg håber i har lyst til at følge med når jeg en anden gang for tid til at skrive hvad jeg laver på Houens odde, og hvordan det er af været GEÅ-Outdoor spejder!

//Harald

tirsdag den 11. august 2015

Så er jeg rykket ind på CPH

Det er mandag, og jeg har nu været GEÅ i en uge - sikke en uge!
Flyttekasserne er pakket ud, spejdergrejet har fundet plads i skabet (og oven på skabet... og under sengen). Jeg har endda fået plantet blomster uden for døren i et par gamle gummistøvler, som en af de tidligere GEÅ'ere muligvis har glemt i lejligheden. 




Det startede forrige lørdag, bilen var pakket til bristepunktet, og så var det ellers ombord på Molslinjen med kurs mod Sjællands Odde og mit nye eventyr på CPH.
Jeg nød et par dages fri, inden jeg havde første arbejdsdag mandag, hvor jeg blev mødt af en masse søde kollegaer, som endda havde sørget for, at der var blomster og et fint lille kort på mit nye skrivebord. 


Jeg blev udstyret med arbejdscomputer og telefon og fik lov til at komme i gang. Allerede tirsdag var jeg blevet introduceret til, hvordan man laver rettelser og lægger nyt indhold op på spejdernet. Efter et lille møde om, hvad jeg regner med at få ud af mit år som GEÅ-kommunikation, og hvilke projekter jeg godt kunne tænke mig at lave, blev bloggen en realitet. De næste par dage gik med enkelte kommunikationsmøder, oprettelse af indhold på spejdernet samt design af bloggen. 

Hele min sommer er gået med at arbejde, af og til med nogle ret skøre arbejdstider, så det at min arbejdsdag ender omkring kl 16.00 er jo komplet uvant. Så jeg er ved at finde ud af nye måder at aktivere mig selv på. Forleden blev det til at plante blomster til fortrappen, så der er lidt hyggeligt når, Maria rykker ind om et par uger. Ikke at jeg er typen med grønne fingre, og jeg aner ikke, hvad jeg har plantet, men de pynter da ;-) 




Mine søde kollegaer på kontoret opfordrede mig til at tage ud og se noget af byen, nu jeg er her, og de deler gerne ud af tips til, hvad jeg skal se. Så i weekenden legede jeg turist for alle pengene. Havde jeg haft en bøllehat på og en selfie-stick i hånden, kunne jeg sikkert have sneget mig med på en af de guidede ture sammen med alle krydstogt turisterne. Lørdag vadede jeg København rundt med en af mine venner, som i forvejen bor her ovre. Rundt om søerne, ud på Amager, ind på Strøget, forbi Kødbyen, op i tårnet på Christiansborg og så meget mere. 


Biblioteks haven


Jeg har altid elsket gamle bygninger og historie, så København er jo som en legeplads for mig. Den gamle bibliotekshave er så utrolig smuk, lige som resten af det gamle København har det jo sin charme, og jeg kunne bruge flere timer på at gå rundt og kigge - det er vist godt, jeg har et år her ovre, inden turen går tilbage til Jylland. 

Smukke København fra Christiansborg tårn


Søndag stod på Zoologisk Have og ikke mindst min første cykeltur i København - det lyder måske ikke af meget, men indtil for et år siden, hvor jeg flyttede til Odense, havde jeg aldrig oplevet lyskryds til cyklister. Cykelturen gik gennem Frederiksberg Have, og igen blev jeg betaget af Københavns historie, da Frederiksberg Slot kom til syne. 

Denne søde lemur var hoppet ud af sit bur, 
sammen med en ven og var klar på eventyr.



Så her bor jeg. Første uge har været fantastisk, og jeg glæder mig til at se, hvad resten af min GEÅ-tid byder på - det tegner i hvert fald godt allerede nu! Jeg håber, I vil følge med på vores eventyr :-) 

//Katrine