onsdag den 24. februar 2016

Studietur ! Jaaaaaa


Ja, et billede siger mere end 1000 ord.. I morgen tager vi endelig på studietur og turen går til Toronto, Canada. Vi har efterhånden haft flybilletterne booket længe og talt dagene til vi skal af sted, men nu er det nu - altså lige om lidt.

Harald og Andreas kommer til Spejdercenter CPH i aften, de er forhåbentlig færdige med at pakke også flyver vi i morgen kl. 12:50.
Hvad angår pakningen, venter Maria og jeg lidt endnu.... De sidste 14 dage har vi været uden vaskemaskine og mængden af vasketøj har hobet sig op. Forhåbentlig bliver vores vaskemaskine sat til i dag, så vi kan nå at få vasket det hele og pakket til i morgen :-p

Turen i morgen bliver spændende, for Andreas og jeg er det tredje gang i denne måned at vi hopper på et fly ud af landet for at finde nye eventyr, det er skønt vi endelig får Harald og Maria med også!
For Harald er det hans første flyvetur. Vi starter med at flyve til Heathrow i London også er der en smule ventetid inden turen går videre til Pearson International i Toronto.

Vi skal opleve en masse spændende ting i Toronto. Udover den canadiske kultur, som byder på en tur på hundeslæde og en Ishockey kamp, skal vi også mødes med nogle canadiske spejdere og snakke med dem om deres spejderarbejde og flere af de canadiske spejder programmer. Vi skal også på besøg på Camp Nemo, for at se mere på deres SCENES program - hvem ved, måske vi bringer noget inspiration med hjem?!

På turen vil vi forsøge at opdatere bloggen et par gange, vi overtager også KFUM-Spejdernes Instagram og håber i vil følge med :-D

//Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar