fredag den 29. januar 2016

En uge som praktikant hos Giv-Et-År spejderne

Jeg hedder Sarah og er 15 år. Jeg går i 9. Klasse og jeg overvejer at blive GEÅ om nogle
år. Jeg er til daglig spejder i Fole gruppe, som er en by ude på landet i sønderjylland.
Jeg har nu overstået en uge i praktik som GEÅ. Det har været super sjovt, og jeg har
nydt det.

Jeg startede med en vellykket åben odde, efter det blev jeg hentet ved Gilwell og fik mig
en rundvisning på centeret. Det var en super god start på en endnu bedre uge.

Jeg har været 2,5 dag på odden og 2,5 dag på CPH spejdercenter. Jeg har hjulpet med
alt fra at tømme opvaskemaskine, til at være postansvarlig på Scoutzone-løbet. Det
hele var super spændene og lærerigt.

Den tid jeg var på odden, var det meget praktiske ting jeg lavede, og det foregik meget
udenfor. Jeg hjalp til med at tømme skraldespande, lave mad, vinkelslibe, lave
aktiviteter og jeg fik endda et lynkursus i bilmotor. Det var kunne jeg godt lide og jeg
blev klogere. 
En dag som GEÅ-Outdoor

Mine Fjällräven bukser er faktisk mere beskidte efter de 3 dage end de var efter
Diamant, og det siger ikke så lidt. En ting jeg ikke vidste om Odden var at der var
volontører, men det var meget sjovt. Jeg fik lov til at dele lejlighed med GEÅ’ere og
volontører.

Mens jeg var på CPH blev jeg ikke så beskidt, jeg gik rundt i Sydhavnen og Sjælør med
plakater, hjalp til med scoutzone-løbet og lavede artikler til scoutzone.
Torsdag aften var jeg med Katrine til et spejdermøde på Vesterbro, det var lidt specielt,
fordi jeg er vant til at være til spejder ude i en skov og ikke have mulighed for at sidde
inde. Det var sjovt at være med på korpskontoret, men jeg har også fundet ud af, jeg ikke er
en kontormus.
På vej rundt i Sydhavnen

Fordi jeg prøvede både at være på Houensodde og på CPH spejdercenter, har jeg også
fundet ud af at, der er meget stor forskel på, hvad man laver alt efter hvor man er GEÅ.
På CPH er der ikke så meget praktisk at lave, hvorimod på odden er der en masse. På
odden er der også kontorarbejde, men det har jeg ikke været så meget med til, fordi det
har været svært, at blive inddraget i e-mail og halvt færdige ting.  Men det gør ikke
noget for det har været spændene alligevel. 

Det jeg har fået ud af ugen er, at jeg nu har en bedre ide om hvad det vil sige at være
GEÅ og hvad det indebære. Så jeg vil mene at min uge er blevet brugt på noget nyttigt.
Jeg overvejr stærkt at søge ind, engang om nogle år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar