fredag den 11. september 2015

GEÅ-Outdoor

Hej igen, nu er der gået noget tid, siden jeg sidst har skrevet på bloggen. Jeg har lavet en masse spændene ting. Ind i mellem kan det være kedeligt at læse, så denne gang vil jeg forsøge at have flere billeder end tekst.



Dette billede er fra en dag, hvor Andreas og jeg var på vej hjem fra en køkkenvagt, hvor vi kørte i bilen fra Gilwell- hytterne op til Stensgården. Lige pludselig så vi et pindsvin, og vi stoppede bilen og skyndte os ud for at se det lille sjove dyr. Det er første gang, jeg har set et levende pindsvin.
 


En dag i sidste uge fik vi fri, fordi vi havde haft meget at lave det sidste stykke tid. Så vi tog et smut til Århus, hvor vi var inde og se AROS og Århus Domkirke. Da det blev tid til frokost, fandt vi en burgerbar, hvor vi fik en lækker burger til middagsmad.

 

Jeg har også brugt nogle dage på at slå lejrpladser og rabatter her på Houens Odde. Den røde klump bag på traktoren er en maskine, der kan knuse små grene, brombær og græs i atomer, og bag maskinen er der den fineste trimmede græsplæne!
 

En aften fandt Andreas, Franziska (En af volontørerne på centeret) og jeg på, at vi ville ud og sejle en aftentur rundt om Kidholmene. Det var en rigtig fed tur med den smukkeste solnedgang, som jeg desværre ikke har noget billede af. Det skal I nok få næste gang.
 
 
Forleden kom der en stor skovmaskine, som kørte en masse nåletræ ud af skoven, som skal bruges til flis, tømmer og møbler. Billedet af alt det træ, der er blevet kørt ud af skoven, kommer senere! J
 

I går var jeg også nede på den lille badebro ,som vi har inde i vigen, som ligger op til Stensgården.  Her er resultatet af det, jeg brugte det meste af en halv time på at klippe, så man kan gå på badebroen uden at have gymnastiske kompetencer, for ikke at komme ud i sivene. Jeg er ret stolt af mit arbejde.
 

 
Ja, som GEÅ-spejder på Houens Odde skal du ikke kun bo sammen med din GEÅ kollega, men også sammen med volontører fra andre lande, så ind i mellem står der meget mærkelige ting i køleskabet. Blandt andet ting, som er blevet for gamle, fordi folk glemmer, hvad de har købt…..

 
 
Jeg er så heldig, at min GEÅ-kollega Andreas er rigtig glad for at være i et køkken, og hvis jeg bare hjælper med at koge pasta eller skralle kartofler, så vil han gerne lave noget lækkert mad til mig også. Så i går aftes fik vi spaghetti cabonara. 
 

 
Jeg har også fået lov til at være en del af en spejdergruppe, i forbindelse med mit år som GEÅ. Jeg har fået Bülow Gruppe, som ligger inde i Fredericia. Det er en rigtig fed gruppe, hvor der er lige noget for enhver spejderleder. Jeg glæder mig altid til, at jeg skal til spejder torsdag aften.
 

Sådan ser det ofte ud, når jeg kommer hjem fra spejder: Det er blevet mørkt udenfor, og energiniveauet er lavt efter en lang, men god dag.


//Harald

Ingen kommentarer:

Send en kommentar